Yogaøvelse mod akut stress

Med denne Hatha yogasekvens reducerer du spændinger i nakke og skulder kort og dermed også spændinger i resten af kroppen.

Tag en dyb indånding og saml hænderne i bedestilling foran brystet. Løft din venstre arm og før den venstre hånd til højre side af hovedet. Lad hovedet forsigtigt og alene med trykket fra venstre hånd falde ned mod venstre skulder. Vær forsigtig og lad være med at trykke for hårdt. Stræk højre arm nedad og spænd musklerne i armen helt ned i fingerspidserne mens du strækker armen ned mod gulvet. Hold stillingen mens du trækker vejret dybt. Tegn små cirkler i luften med højre hånd. Skift retning. Bøj højre arm før du igen strækker den ned langs siden igen – måske kan du nu strække den endnu længere nedad end før. Find frem til en for dig behagelig spænding og stræk af musklerne på højre side af halsen og træk vejret dybt.

Nu giver du slip på hovedet og fører det med et blødt tryk fra fingerspidserne tilbage i den naturlige position. Gentag øvelsen til den anden side. Træk herefter vejret ind og ud nogle gange og mærk efter.

Sæt dig bevidst med ret ryg. Sørg for at du sidder med god kontakt til yogamåtten og tryk sædebenet ned i underlaget. Herefter placerer du benene med god afstand. Sænk herefter overkroppen forover ned mellem benene mens du med begge hænder griber og holder fast omkring albuen på den modsatte arm. Lad overkroppen pendle blidt frem og tilbage og til højre og venstre. Lad tyngdekraften ”trække” i hovede og skulder. Løft nu overkroppen et lille stykke og flet fingrene i nakken. Du fjedrer nu blidt op og ned med overkrop og hovede. Stop bevægelsen og træk hovedet forsigtigt længere ned mod dine fødder. Giv langsomt slip i nakken og placer dine hænder på gulvet og lad hovedet hænge et øjeblik. Ryst skuldre, hovede og arme og lad dig hænge et øjeblik inden du langsom ruller op igen mens du tager en dyb indånding. Læg hænderne med håndfladen opad på lårene og mærk efter et øjeblik. Saml hænderne i bedestilling foran brystbenet og afslut øvelsen med en dyb ind- og udånding.

YouTube

By loading the video, you agree to YouTube’s privacy policy.
Learn more

Load video

Husk at spørg din læge om denne øvelse er velegnet for dig.

 

Se alle yoga videoer