Vores emballage

Er produktet godt pakket ind? Selvfølgelig.

Vi er meget mere end økologiske. For os er økologi både en målsætning og et ansvar. Vi tænker bæredygtighed holistisk og integrerer enhver forgrening af økologi i vores virke. Derfor lever også vores emballage op til de højeste miljøkrav og vi gør alt for at undgå plastik. En ressourceskånende produktion er for os en selvfølgelighed og vi stræber efter at efterlade så få CO2-fodspor. Det er vores vision at efterlade en så levende, artsrig planet, der er værd at leve på til de kommende generationer.

Men hvad betyder det egentlig helt præcist at emballage er miljøvenligt? Når det gælder vores æsker er svaret helt enkelt: Al papirbaseret emballage er fremstillet af FSC®-certificeret papir. FSC® står for ”Forest Stewardship Council®“ og blev grundlagt i 1993 på FN´s klimakonference i Rio de Janeiro som en uafhængig, almennyttig forening. Bag mærkningen er et internationalt certificeringssystem for bæredygtig skovdrift. Mærkningen gives til virksomheder, der driver deres skove og plantager iht. økologiske og socialt forankrede principper. Det sikrer at vores skove bevares. For vores kunder betyder det, at emballagen med god samvittighed kan bortskaffes i papirgenbrugs containeren.

 

”Bananposen” til kompost

Vores teposer er komplet bionedbrydelige så de kan godt indgå i din kompostbunke. De har ingen metalhæfteklammere, er oxygenblegede og uden genteknologisk materiale og plastik. Selve posen er fremstillet af Manila-hamp, også kendt som Abaca, som er en form for banan, der vokser i Philippinerne. Fibrene blev oprindeligt brugt til fremstilling af snor og reb og i dag til fremstilling af teposer. Snoren i teposen er fremstillet af certificeret økologisk bomuld og etiketten af FSC®-certificeret papir.

Bananposen til kompost

Så langt så godt. De store teposer derimod er noget helt andet – og det i ordets bogstaveligste forstand. De er ganske vist også fremstillet af FSC®- certificeret papir, men vi var nødt til at bruge en lille smule plastik. Det er vi meget kede af, men desværre er det af kvalitetsmæssige og hygiejnemæssige grunde ikke muligt at fremstille varmeforseglede teposer uden at bruge en lille smule plastik til varmeforsegling. Andre teproducenter er ikke så ærlige omkring det, men for os er det vigtigt at være åben og transparent. 100% plastikfri varmeforseglede teposer fås i øjeblikket ikke på markedet.

Det er nemlig sådan, at vores æteriske olier og dermed vores krav til kvalitet, helt ville fordampe, hvis vi ikke forsegler poserne så de er lufttætte. Hvorfor nu det? Vi har talt med eksperter indenfor papir- og plastikindustrien, med forskere og vi har testet og prøvet alt, men indtil videre har vi ikke fundet nogen anden løsning end den, vi i øjeblikket gør brug af. På indersiden af posen er der derfor en helt tynd forsegling, der indeholder det såkaldte ”barrieremateriale” – også kaldet ”plastik”.

Dog kan poserne smides i genbrugstønden og dermed anvendes til energiudvindelse. En lille trøst. Derfor søger vi fortsat med lys og lygte efter en bedre løsning, en komposterbar og 100% fri for kunststoffer. Vi håber og tror på, at emballageindustrien seneste i 2025 bringer økologisk innovative løsninger på markedet ellers vil der blive uddelt bøder. Det synes vi er rigtigt og støtter det. Vi stræber efter at bruge 100% plastikfrie produkter seneste i 2015.