single-yogapose.php

Yoga styrker fordøjelsen

Sæt dig i en behagelig stilling med ret ryg. Formgiv dine læber så de minder om en snabel og begynd at ”drikke” luften i små slurke. ”Drik” så mange slurke du kan. Herefter lukker du munden, holder vejret og begynder at bevæge maven i cirkler. Overkroppen bevæger sig ikke under øvelsen. Lav cirkelbevægelser skiftevis med og imod uret. Når du ikke længere kan holde vejret så træk vejret langsomt og ånder ud igennem næsen. Gentag øvelsen tre gange. Øvelsen gennemføres på tom mave.